Grundtvig
En julehilsen fra Folkekirkens Skoletjeneste
Nikolaj Frederik Severin 1783- 1872
Da faderen døde i 1813 søgte Grundtvig embedet, men fik det ikke. Derefter søgte han uden held forskellige stillinger i København. Derfor levede han i otte år som forfatter og oversætter, indtil han i 1821 fik et embede i Præstø.
Allerede i 1822 var han tilbage i København, hvor han blev præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Mange mennesker begyndte at lægge mærke til ham, og folk fra andre sogne i København kom også for at høre ham.
I 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark, i 1826, blev Grundtvig uvenner med store dele af præstestanden i København pga. noget, han havde skrevet. De lagde sag an mod ham, og efter retssagen, som han tabte, kom han under censur – han kunne altså ikke længere selv bestemme, hvad han ville skrive og udgive. Grundtvig havde også i anledning af feståret ladet trykke et lille hæfte med tre sange, der var beregnet til gudstjenesten pinsemorgen i Vor Frelsers Kirke, men Biskoppen forbød, at Grundtvigs sange blev brugt ved gudstjenesten – man måtte kun bruge salmer fra den rigtige salmebog. En af de salmer, der ikke måtte synges i Vor Frelsers Kirke, er i dag en af de mest brugte salmer i gudstjenesten; ”Den signede dag med fryd vi ser”.
Grundtvig blev meget trist over sin situation og besluttede sig for at søge sin afsked fra præsteembedet. I 1820-31 var han, med hjælp fra kongehuset, på rejse til England, og i 1839 lykkedes det ham at blive præst i Vartov, hvor han var resten af sit liv. Han arbejdede som præst indtil dagen før sin død. Han døde i 1872, næsten 89 år gammel. Hans begravelse var en af de største i Danmark nogensinde.
I den periode beskæftigede han sig med historieskrivning, både den nordiske mytologi og Danmarkshistorien, og han underviste. I 1810 holdt Grundtvig sin prøveprædiken i Regenskirken, der lå i Regensen ved Rundetårn, og blev præst. Han indledte denne prædiken med sætningen: ”Hvorfor er Guds ord forsvundet fra hans hus?”, og anklagede sine kollegaer for at prædike om alt muligt andet end det, det hele handlede om, nemlig troen på Gud. Den prædiken blev han ikke populær på, selvfølgelig specielt ikke blandt sine præstekollegaer, der klagede til universitetet over ham. Det fik de imidlertid ikke noget ud af, og Grundtvig fik derefter lov til at rejse til Udby for at bliver hjælpepræst hos sin gamle far, der havde svært ved at magte embedet alene.
Grundtvig
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev født i 1783 i Udby på Sjælland, hvor hans far var præst. Som 9-årig blev han sendt til privatundervisning i Jylland, og i 1798 begyndte han på Latinskolen i Århus. Det var en skole, han hurtigt kom til at hade, og som han senere kaldte ”den sorte skole” pga. dens terperi og udenadslære. Da Grundtvig var blevet student, begyndte han at studere teologi på Københavns Universitet. I sin studietid levede han et muntert liv, men blev alligevel som 21-årig teologisk kandidat. Da Grundtvig ikke kunne få præsteembede, før han var 25 år, måtte han finde på noget andet at beskæftige sig med indtil da.
Udover at være præst var Grundtvig begavet på en række områder: litteratur, historie, pædagogik, sprog og politik. Hans virke fik stor indflydelse på dansk kultur og tankegang. Grundtvig blev inspirator for højskolebevægelsen, men hans tanker præger udviklingen i alle danske skoler - fx lever hans tanker om samtale og oplevelse i undervisningen i bedste velgående i nutidens skolelovgivning. Også kirkeligt kæmpede Grundtvig for frihed, både for medlemmer af kirken og for præsterne. Her skulle staten ikke udøve tvang.
Som politiker deltog Grundtvig i den grundlovsgivende forsamling, der gav Danmark sin første grundlov i 1849.