En julekrybbe er en tableauopstilling, der med figurer viser Jesu fødsel i Betlehem, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Opstillingen laves oftest med små figurer, men ses også med figurer i fuld menneskestørrelse.

 

Det formentlig ældst kendte billede af Maria med Jesus-barnet er fra omkring år 200 og findes i Priscilla-katakomben i Rom. Det forestiller Maria med barnet på skødet og de tre vise mænd , der er på vej for at tilbede barnet.

 

Den første dramatisering af julekrybben, som vi kender til, blev arrangeret af den italienske munk Frans af Assisi, der julenat i 1223 afholdt en messe i byen Greccio, nordøst for Rom. I en klippehule ude i den nærliggende skov havde Frans fået bygget en krybbe fyldt med hø og placeret en okse og et æsel som kulisse for sin juleprædiken.

 

I slutningen af 1300-tallet fik paven en billedhugger til at lave fødselsscenen med den hellige familie omgivet af de hellige tre konger, æslet og oksen. Dette kunstværk blev placeret i en grotte i krypten ved Santa Maria Maggiore-kirken. Herfra bredte skikken med at lave julekrybber sig til andre kirker. Velstillede italienske familier begyndte også på den tid at lave deres egne julekrybber, og fra Italien bredte denne skik sig op gennem Europa.

 

Naturligt nok blev julekrybberne forskellige, alt efter i hvilket land de var blevet til. I Irland placeres fødselsscenen i et lokalt bondemiljø, i Lapland er fårene blevet erstattet af rensdyr, i Peru rider de hellige tre konger på lamaer og i Betlehem udskærer man traditionelt julekrybberne af oliventræ.

 

I Danmark begyndte julekrybberne at dukke op i borgerskabets stuer i 1890'erne.